Listende ærlig.

Jeg rammer ind i en blokade for tiden, når jeg prøver på at skrive mine tanker ned. Måske har jeg bare ikke nogen. Wupti fucking do. Der er så mange ting, jeg føler jeg bør sige. Og så få ting jeg egentlig får formuleret. Og det bliver altid på sådan en meta-måde, som den vej jeg allerede har slået mig ind på nu, hvor jeg ender med slet ikke at have sagt andet, end at jeg vil sige noget. Og så er vi jo så meget klogere.

Jeg vil bare gerne være ærlig.

Min ærlighed indbefatter en kæmpe masse af usikkerheder. Og meget få sandheder, som vel er dem, der sætter rammen for ærlighed. Det ærlige må være det sande, men hvis jeg er ærlig omkring min usikkerhed, så er det vel også sandt.

  1. Jeg ved ikke, hvad jeg vil.
  2. Jeg kender ikke mine følelser så godt, som jeg tror.
  3. Min beslutningsproces går ud af funktion efter mit valg af morgenmad.
  4. Jeg er bange for menneskemængder.
  5. Bange er så meget sagt, men de lammer mig, hvis jeg er alene.
  6. Jeg er altid alene, når jeg ikke er sammen med én (ikke nul, ikke tre; én) person.
  7. Jeg har altid dialoger med dig i hovedet. Vi har sagt så meget som vi aldrig har sagt.
  8. Syv er mit lykketal, selvom jeg ikke har et.
  9. Mest af alt kan jeg godt lide, hvordan det ser ud. Jeg er generelt en sucker for looks.
  10. Jeg kan bedst lide at skrive “6”. Det er sådan nogle ting jeg tænker over.
  11. Det var forresten ikke en dirty joke.
  12. Jeg tænker ærlighed også handler om at fortælle hvad der ikke er sandheden.
  13. Jeg kender dig ikke ligeså godt, som jeg gjorde engang.
  14. Jeg ved egentlig ikke hvor godt jeg nogensinde har kendt dig, selvom jeg altid har prøvet.
  15. Jeg ved heller ikke, om nogen kender mig. Det er derfor jeg vil være ærlig.
  16. Jeg har seriøse kvaler med hvad den her liste kommer til at gøre ved det æstetiske udtryk på min blog.
  17. Jeg synes jeg har en flot blog. Og jeg er glad for spejle. Og irriteret på andres kameraer.
  18. Jeg sendte dig et billede i morges, som du ikke har svaret på. Det gør mig altid lidt ærgerlig.
  19. Jeg kalder mig selv “ubekymret”.
  20. Det er min nye afledningsmanøvre, når jeg ikke kan overskue verden.
  21. Jeg kan sjældent overskue verden. Jeg er meget “ubekymret”.
  22. Jeg er begyndt at forstå, at “ven” sjældent betyder “kærestepotentiale” for andre.
  23. Jeg har kun venner, som jeg elsker herfra og til enden af universet.
  24. Jeg er komplet ligeglad med resten af menneskeheden.
  25. Vi bliver 25 til næste år. Så er der kun 10 år til vi er 35 og still single og finder sammen.
  26. Jeg håber stadig det sker.
  27. Jeg ville ønske det var sket for 8 år siden.
  28. Jeg ville ønske det skete nu.
  29. Du er stadig det, der gør mest ondt på mig.
Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s